miércoles, 2 de octubre de 2013

OLGA RAVN [10.624] Poeta de Dinamarca




Olga Ravn

Olga Ravn, DINAMARCA nacida en 1986, diplomada por la Escuela de Escritores de Copenhague, ha publicado su poesía en varias revistas y diversas antologías. Es crítica literaria del periódico danés Information y de la revista Femina. 




D


Estreno

Siempre el
mismo breve poema desaliñado
sobre el anorak negro de mi madrastra
y de cómo me colgaba de
la falsa y larga piel
Así sus pómulos
aún años después de verla por última vez
los recuerdo como
se recuerda la sensación de
una ciruela fresca en la boca.


Al principio era sólo un niño pequeño
pero en esta foto hay muchos
vestidos de rojo y con encajes franceses

En la copa de la fina capucha
vio un pequeño bosque
juntar sus manos enfermizas
sobre todo lo que dejamos atrás en el viaje
sobre una vejiga roja y sensible


Nos acostamos juntos

La señora negra
su hijo negro
el pelo negro la lengua negra

aquí viene la mañana fría
no sé si me quedo ¿Vienen
a recogerme hoy?

El té es de color melocotón y aguanta el aliento
junto a un escritorio
vuelto hacia la ventana
y soy yo:
Tengo una lila mojada en la mano.


Allí estás tú
sonriendo tu sonrisa en la cima del arrecife.
Viento en tu cabello. Estoy un poco triste.
No sé qué decir. Hay un
cuerpo extraño. Algo majestuoso. Una
perla, un amuleto. Una fruta cerámica.
Robo las diapositivas de las fotos
que Jeppe tomó de ti desde su búnker.
Me despierto, intento escapar.
Me acuerdo de ti. Me
acuerdo de ti. No lo dudes.


Svanemølleværket
y la estación de Nordhavn
son tus
ex novias de cemento grande

Ahora has vuelto a escribir sobre
verduras

y sobre la zona de alrededor de Marmorkirken
y Glyptoteket

te gustan
las estatuas

Ya no quiero verte más

No llegan más veranos
con groselleros y
martirio

|Traducción: Lars Troels Møller






Debut

Altid det
samme lille nussede digt
om min stedmors sorte anorak
hvordan jeg hang mig i
den falske langhårede pels
Hvordan hendes kindben
stadig år efter jeg sidst så hende
jeg husker dem som
man husker fornemmelsen af
en kølig blomme i munden.


I begyndelsen var han kun en lille dreng
men her på billedet er der mange
iklædt rødt og franske kniblinger

I den fine hovedbeklædnings puld
så han en lille skov
samle sine svagelige hænder
om alt det vi rejste fra
om en følsom rød blære


Vi går i seng med hinanden

Den sorte dame
hendes sorte søn
det sorte hår den sorte tunge

her kommer den kolde morgen
jeg ved ikke om jeg bliver, bliver jeg
hentet i dag?

Te er ferskenfarvet og holder vejret
ved et skrivebord
vinduevendt
og det er så mig:
Jeg holder en våd syren i hånden.


Der står du og
smiler dit smil på toppen af revet. Der er
vind i dit hår. Jeg er lidt sørgelig til mode.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Der er et
Fremmedlegeme. Noget majestætisk. En
perle, en amulet. En keramisk frugt.
Jeg stjæler lysprøverne på de billeder
Jeppe har taget af dig fra sin bunker.
Jeg vågner, jeg prøver at undslippe.
Jeg kan godt huske dig. Jeg kan godt
huske dig. Det skal du ikke være i tvivl om.


Svanemølleværket
og Nordhavn Station
er dine
ekskærester i stor cement

Nu har du igen skrevet om
Grøntsager

og om området omkring Marmorkirken
og Glyptoteket

du holder af
statuer

Jeg vil ikke se dig mere nu

Der kommer ikke flere somre
med ribsbuske og
martyrdom



Olga Ravn (f. 1986) er uddannet fra Forfatterskolen i København og har udgivet sine digte i flere forskellige tidsskrifter og antologier. Hun anmelder litteratur i dagbladet Information og i Femina.


D


Estrena

Sempre el
mateix breu poema descurat
sobre l’anorac negre de la meua madrastra
i de com em repenjava de
la falsa i llarga pell
Així els seus pòmuls
encara anys després de veure-la per última vegada
els recorde com
es recorda la sensació d’una
pruna fresca en la boca.


Al principi era només un nen petit
però en aquesta foto n'hi ha molts
vestits de roig i amb puntes franceses

En la coroneta de la fina caputxa
va veure un petit bosc
ajuntar les seues mans dèbils
al voltant de tot el que hem deixat enrere
al voltant d'una bufeta roja i sensible


Ens anem al llit tots plegats

La senyora negra
el seu fill negre
el cabell negre la llengua negra

ací arriba el fred matí
no sé si em quede Vénen
a recollir-me avui?

El te és de color préssec i conté la respiració
vora un escriptori
davant de la finestra
i així és com sóc jo:
Tinc una lila mullada a la mà.


Allí estàs tu
somrient el teu somriure al cim de l’escull.
El vent en els teus cabells. Estic una mica trist.
No sé què dir. Hi ha un
cos estrany. Quelcom majestuós. Una
perla, un amulet. Una fruita de ceràmica.
Furte els negatius de les fotos
que Jeppe va fer de tu des del seu búnquer.
Em desperte, prove d’escapar.
Me'n recorde de tu. Me'n
recorde de tu. No ho dubtes.


Svanemølleværket
i l’estació de Nordhavn
són les teues
enormes ex núvies de ciment

Ara has tornat a escriure sobre
verdures

i sobre la zona al voltant de l'Església de Marbre
i de la Gliptoteca

t’agraden
les estàtues

Ja no vull veure’t més

No hi haurà més estius
amb ribers i
martiri


Olga Ravn, nascuda el 1986, diplomada per l’Escola d’Escriptors de Copenhaguen, ha publicat la seua poesia en diverses revistes i antologies. És crítica literària del periòdic danès Information i de la revista Femina. 

|Traducció de Joan Navarro a partir de la versió espanyola de L. T. M.


D


Début

Always the
same little untidy poem
about my stepmother’s black anorak
how I hung on to
the long-haired faux fur
How her cheekbones
still years after I last saw her
I remember them like
you remember the feeling of
a cool plum in your mouth

In the beginning he was just a little boy
but in this photo there are many
wearing red and French lace

In the fine crown of the headgear
he saw a small forest
tightening its weak hands
around all that we left behind
around a sensitive red blister.

We sleep together

The black lady
her black son
the black hair the black tongue

here comes the chilly morning
I do not know if I will stay, will I be
picked up today?

Tea is peach coloured and holds its breath
by a writing desk
facing the window
and so this is me:
I’m holding a wet lilac in my hand.

There you stand
smiling your smile at the top of the reef. The wind is
softly pulling your hair. I feel a little sad.
I don’t know what to say. There’s
a foreign body. Something majestic. A
pearl, an amulet. A ceramic fruit.
I‘m stealing the negatives of the photos
Jeppe has taken of you from his shelter.
I wake up, I try to escape.
I do remember you. I do
remember you. Have no doubt about that.

Svanemølleværket
and Nordhavn station
are your
former lovers in heavy concrete

Now you’ve written about
vegetables again

and about the area around Marmorkirken
and about Glyptoteket

you like
statues

Now, I don’t want to see you any more

There’ll be no more summers
with redcurrant bushes and
martyrdom


Olga Ravn (born 1986) was educated at the Writer’s School in Copenhagen and has published her poetry in a variety of magazines and anthologies. She is a literary critic for the newspaper Information and the magazine Femina.

|Translation: Tage Visholt & Line Marbo Haagh


D


Estréia

Sempre o
mesmo desalinhado poema breve
sobre o anoraque negro da minha madrasta
e de como me pendurava na
pele falsa e larga
Assim como suas maçãs do rosto
Anos depois da última vez que a vi
lembro deles como
se lembra da sensação de
uma ameixa fresca na boca.

*

No princípio era só um garotinho
Mas nesta foto há muitos
vestidos de vermelho e com rendas francesas

Na copa do fino chapéu
viu um pequeno bosque
juntar suas mãos fragéis
sobre tudo o que deixamos para atrás
sobre uma bexiga vermelha e sensível

*

Vamos para a cama copular

A senhora negra
seu filho negro
o pelo negro a língua negra

aqui vem a manhã fria
não sei se fico. Vêm
me buscar hoje?

O chá é de cor pêssego e segura o fôlego
junto a um escritório
volto até a janela
e esta ou eu:
Tenho um lilás molhado na mão.

*

Aí estás  
sorrindo teu sorriso em cima do arrecife.
Vento em teu cabelo. Estou um pouco triste.
Não sei o que dizer. Há um
corpo estranho. Algo majestoso. Uma
peróla, um amuleto. Uma fruta de cerâmica.
Roubo os negativos das fotos
que Jeppe tirou de ti do seu búnker.
Desperto, tento escapar.
Lembro de ti. Lembro de ti.
Não duvides.

*

Svanemølleværket
e a estação de Nordhavn
são tuas
ex-namoradas de cimento grande

Agora voltaste a escrever sobre
verduras

e sobre a zona ao redor de Marmorkirken
e Glyptoteket

gostas
das estátuas

Já não quero mais ver-te

Não chegam mais verões
com groselheiros e
martírio


Olga Ravn nasceu em 1986. Formou-se na Escola de Escritores de Copenhague, e tem publicado sua poesia em várias revistas e diversas antologías. É crítica literária do jornal dinamarquês Information e da revista Femina. 


|Tradução: Virna Teixeira




http://seriealfa.com/alfa/alfa52/ORavn.htm


No hay comentarios:

Publicar un comentario